Dykkersyge

Dykkersyge – også kaldt trykfaldssyge – er en meget alvorlig tilstand, og den kan opstå hos alle dykkere, der laver en for hurtig opstigning i vandet. Årsagen til dykkersyge er, at det tryk, som omgiver kroppen i vand, ændrer sig hurtigere end kroppen kan tåle, når du går fra dybt til lavt vand på kort tid. I værste tilfælde kan dykkersyge ende med hjertestop og dødsfald. Bliv klogere på, hvad dykkersyge er, og hvordan du kan forebygge det her på siden.

Hvad er dykkersyge?

Dykkersyge bliver også kaldt for trykfaldssyge, og det er en meget alvorlig tilstand, som kan opstå hos alle dykkere under dykning. I den luft vi indånder, er der udover ilt også kvælstof. Under dykning bliver der optaget en større mængde kvælstof i kroppen, idet dykkeren trækker vejret under et tryk, der er væsentligt højere end luftens atmosfære. 

Når dykkeren stiger op igen efter dykning vil trykket falde gradvist, og så er det, at du har risiko for at få dykkersyge. Det opstår nemlig, hvis denne opstigning sker for hurtigt, så udskillelsen af kvælstof fra kroppen går for langsomt, og der bliver dannet kvælstofbobler i blod og væv.

Hvornår og hvordan forekommer dykkersyge?

Mængden af opløst gas – såsom kvælstof – stiger i takt med øget tryk, hvilket medfører at optagelse af kvælstof i kroppen stiger proportionelt hermed. Når du foretager dybe og langvarige dyk, vil du derfor få en stor mængde opløst kvælstof i kroppen, hvilket kan være farligt. 

Under opstigningen begynder det omgivende tryk at falde. Det opløste kvælstof, du har i kroppen, ændrer sig til gasform, og der kan blive dannet bobler i dit blod og væv, hvis kvælstofudskillelsen igennem lungerne ikke foregår hurtigt nok. Dykkersyge opstår altså, når opstigningen til overfladen foregår for hurtigt. Det er derfor vigtigt, at du altid laver en kontrolleret opstigning, når du er færdig med at dykke og skal søge mod vandoverfladen.

Hvilke symptomer giver dykkersyge?

Da kvælstofboblerne kan blive dannet flere forskellige steder i kroppen, er symptomerne mangeartede. Der vil ofte opstå symptomer som hovedpine, svimmelhed, eller usædvanlig træthed, hvis du har lavet en for hurtig opstigning. Derudover kan du opleve mere alvorlige symptomer, som du skal være ekstra opmærksom på. Disse symptomer kan blandt andet være: 

• Hudkløe
• Udslæt
• Hævede og smerteforpinte led
• Føleforstyrrelser i arme og ben
• Synsforstyrrelser
• Lammelser. 

I værste tilfælde viser symptomerne sig som vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet, bevidstløshed eller hjertestop. I den forbindelse kan der også forekomme dødsfald. Du kan læse om, hvordan du bedst kan undgå dykkersyge og dermed symptomerne længere nede på siden.

Hvornår viser symptomerne sig?

Det er varierende fra person til person, hvornår de første symptomer på dykkersyge indtræder. Symptombilledet kan vise sig allerede under opstigningen, men i visse tilfælde vil de først indtræde op til 24 timer efter ankomst til overfladen. Langt størstedelen vil dog opleve symptomer indenfor de første timer efter dykket. Ved ophold i lavt atmosfærisk tryk – eksempelvis flytransport eller bjergvandring – kan symptomerne forværres.