Insektbid
Vi har sikkert alle prøvet at få et insektbid i løbet af vores livstid. Et insektbid kan, udover at være irriterende og klø, overføre farlige sygdomme. Du kan blive klogere på, hvilke insekter du skal være ekstra opmærksomme på, samt hvordan du kan forebygge insektbid her på siden.
Om insektbid
Vejledende information om insektbid.
Hvilke insekter kan bide?
Man kan opleve ubehagelige symptomer efter bid eller stik fra en lang række insekter. Når du bliver bidt af et insekt, vil der typisk være tale om enten myg, fluer, biller, mider, lopper eller flåter, der alle kan bide dig. Selvom de fleste insektbid er harmløse, så kan insekterne bære rundt på mange forskellige sygdomme, som kan have alvorlige konsekvenser for dig. Det er derfor vigtigt at passe på, når du er i områder med større risiko for insektbid.
Hvornår er risikoen for insektbid størst?
I Danmark er risikoen for insektbid generelt set størst i sommermånederne, da det er her, de fleste insekter trives bedst. Du kan dog godt blive bidt af insekter hele året rundt.
Hvis du skal ud at rejse, afhænger risikoen for insektbid i høj grad af rejsedestinationen. I specielt tropiske områder er risikoen typisk størst i regntiden, hvor der er meget fugt i luften.
Insekterne bliver også påvirket af temperatur, og risikoen for bid falder derfor med graderne, du befinder dig i. I de større byer og ved ophold på bedre hoteller med myggenet og aircondition er risikoen for bid mindre. Men myg kan også blive fundet i byområder i nogle tropiske og subtropiske lande, og derfor kan vi ikke altid rejse væk fra dem
Skal du på et ophold i landlige områder samt områder med dårlige hygiejne- og sanitetsforhold, så er risikoen for indsektbid også øget markant.
Hvilke symptomer giver insektbid?
Alt afhængig af hvilken virus eller sygdom insektet bærer, kan symptomerne afvige. Fælles for de fleste insektbid er dog, at du i de fleste tilfælde vil opleve en smertefuld eller kløende bule på stedet, hvor insektet har bidt dig.
Andre lokalreaktioner i form af nældefeber, blæredannelse og forskellige former for udslæt kan også forekomme, ligesom almentilstanden kan være påvirket – almentilstanden bliver vurderet ud fra din aktuelle tilstand kontra din normale tilstand, og den kan vurderes ud fra nogle af følgende spørgsmål:
- Taler og reagerer personen som normalt?
- Kan personen huske sit navn, CPR-nummer eller lignende?
- Er vejrtrækningen normal?
- Har personen feber og/eller smerter?
- Spiser og drikker personen normalt?
- Er der opkastning, mavesmerter eller diarré?
- Hvis der er tale om et barn: Er barnet uroligt og grædende. Kan det trøstes?
Udover irritation kan insektbid resultere i smitte med infektionssygdomme. Eksempelvis kan myg overføre mange forskellige sygdomme såsom
Alle disse er alvorlige sygdomme, som du skal passe på. Flåtbid kan resultere i blandt andet borrelia, afrikansk flåtbidsfeber eller flåtbåren hjernebetændelse (TBE). Vandsnegle kan give schistosomiasis og sandfluer kan give leishmaniasis eller sandfluefeber. Det smertefulde bid fra tsetse-fluen i Afrika kan resultere i afrikansk sovesyge.
Hvordan behandler man insektbid?
Der findes forskellige behandlinger af insektbid, som afhænger af, hvilket insekt du er blevet bidt af. Fælles for insektbid er dog, at du skal vaske indstiksstedet med vand og sæbe, så det er renset for bakterier. Har du håndsprit eller lignende, kan du også smøre det på. Flåter og lignende insekter kan stadig sidde fast i dig efter bidet, og her er det meget vigtigt, at du fjerner hele insektet hurtigst muligt. Så mindsker du nemlig risikoen for, at du bliver smittet med en sygdom.
Et insektbid vil som regel klø og irritere, og for at lindre ubehag kan du eventuelt benytte lokalbedøvende creme, gel eller kløestillende midler, så du ikke kradser hul i såret. Er du allergisk overfor insektbid, så bør du altid konsultere din egen læge eller rejseklinik inden afrejse, så du er informeret om, hvad du skal være opmærksom på.
Ofte kan du mærke et insektbid, når det sker. I mere sjældne tilfælde vil du dog ikke bemærke biddet, og derfor er det vigtigt, at du ofte tjekker kroppen igennem – specielt når du er i områder med insekter, der kan bære på sygdomme.
Forebyggelse
Hvordan forebygges insektbid?
Der er vigtigt, at du altid beskytter dig med myggeafvisende midler. Eksempelvis med hjælp fra myggespray, myggelys eller lignende, da disse også kan holde andre forskellige insekter væk. Vi anbefaler generelt at benytte Autan®, der kan fås i Danmark, eller DEET-holdige midler, der typisk kan fås mange steder i udlandet. Derudover er det en god idé, at beskytte dig med lange ærmer og bukser, som dækker kroppen. Vælg gerne tøj i lyse farver, da de i højere grad holder insekter væk.
Forebyg myggebid
Bemærk, at nogle myg er mest aktive i dagtiden. Det kan for eksempel være myg, der overfører dengue feber. Andre myg er mest aktive omkring solnedgang og solopgang, og det kan eksempevis være myg, der overfører malaria. Det kan altså være nødvendigt at beskytte dig både nat og dag. Derfor bør du bestræbe dig på at overnatte steder med enten aircondition eller insektnet for vinduer og døre. Yderligere bør du sove under myggenet, som myg og andre insekter ikke kan komme igennem. Og skal du være ekstra beskyttet? Så kan du overveje, at imprægnere myggenettet med insektafvisende midler.
Forebyg flåtbid
Hvis du skal opholde dig i områder, hvor der er øget risiko for flåter, bør du altid gå med lukkede sko, samt stoppe dine bukser ned i dine strømper. Derudover bør du tjekke din krop samt de andre i selskabet for flåter, og hvis du finder en flåt, skal du fjerne den helt forsigtigt med det samme. Hvis du ikke har en flåttang, kan du overveje at investere i en. Hvis der opstår rødme eller sårdannelse efter flåtbid, bør du kontakte din læge.
Ved ophold hvor der er risiko for schistosomiasis – også kaldet sneglefeber – bør du undgå at færdes i områder med søer, åer og vandløb.
Hvad kan du gøre hjemmefra?
Inden afrejse bør du altid søge rådgivning om sygdomme ved din destination, samt hvilke vaccinationer du kan få mod dem. Hvis du skal besøge flere lande eller kontinenter, er det vigtigt, at du orienterer dig om de forskellige sygdomme, samt hvad du skal være opmærksom på ved alle destinationer. Ved rejse til højrisikoområder kan det være nødvendigt med malariaforebyggende piller.
Afhængig af rejsemålet, risikoeksponeringen og individuelle forhold skal du overveje vaccination mod gul feber, men her skal du bemærke, at der findes internationale regler for vaccinen. Yderligere skal du overveje en vaccination mod japansk hjernebetændelse og flåtbåren hjernebetændelse, som forkortes TBE. (TBE).
Ved mange insektoverførte sygdomme er det ikke muligt at vaccinere, og derfor bør du altid beskytte dig mod insekter. Hvis du oplever symptomer eller feber uden oplagt årsag op til tre måneder efter hjemkomst, bør du søge lægehjælp.
