Chikungunya feber

Hvad er chikungunya?

Chikungunya feber er en myggeoverført virus, der udelukkende smitter via myggearterne Aedes Aegypti og Aedes Albopictus, og den kan altså ikke smitte fra menneske til menneske. Den blev første gang beskrevet efter et udbrud i Tanzania i 1952, og sidenhen er den blevet mere udbredt. Navnet stammer formentligt fra sproget Makonde, der bliver talt i det sydlige Tanzania og nordlige Mozambique. Chikungunya betyder noget i retning af ‘dét, der bøjer op’, idet ledsymptomer er kendetegnende for sygdommen.

Hvordan smitter chikungunya virus?

Chikungunya-virus bliver overført til mennesker via myggen Aedes, som er den samme myg, der kan overføre dengue feber, gul feber og zikavirus. Myggen er særligt aktiv tidligt om formiddagen og sent om eftermiddagen. Det er derfor vigtigt, at du beskytter dig selv ekstra meget mod myggestik i disse tidsrum – du kan læse om forebyggelse af myggestik længere nede på siden.

Chikungunya-virus kan kun blive overført via myg, og du kan dermed ikke smitte eller blive smittet af andre mennesker. Dermed skal du ikke være nervøs for at smitte dine medrejsende eller rejse hjem ved symptomer – du kan nemlig ikke videregive virussen.

Behandling mod chikungunya feber

Der findes ingen medicin, der direkte kan helbrede sygdommen, så behandlingen fokuserer på at lindre symptomer som feber og ledsmerter. I den akutte fase kan feber og ledsmerter behandles med febernedsættende og smertestillende medicin som paracetamol eller ibuprofen. Det anbefales at hvile sig, drikke rigeligt med væske og undgå fysisk anstrengelse, indtil symptomerne aftager.

Risikoen for smitte kan reduceres ved at bære lange ærmer, lange bukser og lukkede sko, især i områder med høj myggeaktivitet. Derudover anbefales brug af myggemidler, der indeholder DEET er mest effektive til at holde myggene væk. Myggemidler med en aktivstofkoncentration på mindst 20-40 % anses for at være ligeværdige og giver en forebyggelse, der varer mindst fire timer.

Selvom virussen chikungunya sjældent fører til alvorlige komplikationer, kan sygdommen medføre langvarige ledsmerter, som kan minde om kronisk gigt. Derfor er forebyggelse med vaccination den mest effektive strategi til at undgå smitte.

Hvordan bliver diagnosen for chikungunya feber stillet?

Hvis du har mistanke om smitte med chikungunya feber, bør du søge lægehjælp. Her kan du nemlig få stillet en diagnose på smitte ved at få taget en blodprøve. Blodprøven kan teste dig enten positiv eller negativ for chikungunya-virus.

Hvem er særligt udsat?

Selvom chikungunya feber sjældent er dødeligt, er der nogle personer, som er mere udsatte end andre. Det gælder især ældre og personer med nedsat immunforsvar, leddegigt eller andre kroniske sygdomme, da de er særligt udsatte for at få mén. Har du mistanke om, at du er blevet smittet, bør du søge lægehjælp hurtigst muligt.

Hvor forekommer chikungunya virus?

Virussen forekommer primært i tropiske og subtropiske områder, herunder  Syd- og Mellemamerika, Afrika og Asien – især i det indiske subkontinent og Sydøstasien. Derudover har der været udbrud i:

• Øer i Stillehavet – Ny Kaledonien, Papua Ny Guinea og Mikronesien
• Det Indiske Ocean – Réunion.

Senest har været et større udbrud af chikungunya feber i Karibien. Indimellem bliver der set tilfælde af chikungunya feber hos hjemvendte rejsende, der ankommer fra et risikoområde.

Klimaet i disse regioner skaber optimale betingelser for de myggearter, der spreder virusset. Ud over at overføre chikungunya kan de samme myg også sprede andre virusinfektioner som denguefeber og Zika-virus, hvilket øger behovet for forebyggelse mod myggestik i disse områder.

Da chikungunya kan optræde i nye geografiske områder, er det vigtigt at holde sig opdateret om den aktuelle smittesituation før afrejse. European Center for Disease Control (ECDC) opdaterer løbende en oversigt over aktuelle udbrud, mens Center for Disease Control and Prevention (CDC) tilbyder et kort, der viser, hvor der har været smitte inden for de seneste fem år. Ved planlægning af rejser til chikungunya-områder kan det være en god idé at tjekke disse kilder for at vurdere risikoen og træffe en informeret beslutning om vaccination.

Hvilke symptomer giver chikungunya feber?

Langt de fleste, der smittes med chikungunyavirus, bliver syge. Over 90 % udvikler symptomer i dagene efter smitte, typisk inden for 3 til 7 dage. I nogle tilfælde kan det tage op til to uger, før sygdommen bryder ud.

De mest almindelige symptomer:

• Feber og almen utilpashed
• Ledsmerter
• Hududslæt
• Hovedpine
• Mavegener

Chikungunyavirus angriber leddene og kan føre til hævelse og stærke smerter. Hos nogle opstår ledsymptomerne allerede inden feberen starter. Udslæt kan dukke op et par dage efter de første symptomer og forsvinder som regel hurtigt igen.

Hvor længe varer sygdommen?
Den akutte fase varer normalt 7-10 dage. De fleste kommer sig uden komplikationer, men hos omkring en tredjedel trækker ledsmerterne ud. Nogle oplever inflammationstilstande, der kan minde om leddegigt. Tre år efter smitte har op mod 12 % fortsat problemer med smerter eller stivhed i leddene. Risikoen for langvarige gener stiger med alderen.

Sjældne og mere alvorlige symptomer
Under tidligere udbrud – fx på øen Réunion – er der også blevet rapporteret om næseblod og blødninger fra tandkødet. I sjældne tilfælde kan chikungunya give alvorlige komplikationer som hjernehindebetændelse. Dødeligheden er dog meget lav og anslås til under 1 %.

Kan man vaccineres mod chikungunya?

Ja, det er muligt at blive vaccineret mod chikungunya. Vaccinationen er godkendt i Europa til personer fra 12 år og anbefales især til dem, der rejser til områder med et aktuelt udbrud, hvor risikoen for smitte er høj. Hvis man rejser til steder, hvor virusset har cirkuleret inden for de seneste fem år, kan det også være relevant at lade sig vaccinere – selvom der ikke er et aktivt udbrud på det givne tidspunkt.

Vaccinen gives som en enkelt dosis og har i kliniske forsøg vist sig at fremkalde en stærk immunrespons. Næsten 99 % af deltagerne udviklede beskyttende antistoffer efter blot én vaccination – også blandt personer over 65 år.

Smitterisikoen afhænger blandt andet af rejsens varighed, graden af eksponering for myg og ens generelle helbred. Jo længere man opholder sig i områder med risiko for chikungunya, desto større er sandsynligheden for at blive smittet. Derfor anbefales vaccination både ved korte og længerevarende ophold.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vaccinen i øjeblikket ikke må anvendes til personer, der er fyldt 65 år. Det skyldes, at der globalt er indberettet 17 tilfælde af alvorlige bivirkninger blandt ældre, heraf to med dødelig udgang. Den europæiske bivirkningskomité (PRAC) har derfor sat gang i en særskilt sikkerhedsvurdering af vaccinen Ixchiq, som midlertidigt begrænser brugen i denne aldersgruppe.