Lande med gul feber
Her på siden kan du blive klogere på, hvor i Sydamerika, Mellemamerika og Afrika der er risiko for smitte med gul feber. Du kan både læse om, hvad gul feber er, og derudover har vi lavet en liste med lande nederst på siden, så du hurtigt kan se, om din rejsedestination er et risikoområde.
Bliv klogere på gul feber i Afrika, Sydamerika og Mellemamerika
Gul feber er en virusinfektion, der bliver overført gennem myg – nærmere myggearten aedes aegypti. Infektionen er meget alvorlig og kan i visse tilfælde ende i dødsfald, hvorfor du bør lade dig vaccinere, hvis du rejser til et område med risiko for smitte.
Symptomer på smitte med gul feber
Hvis du ikke lader dig vaccinere før rejser til Afrika, Sydamerika eller Mellemamerika, og du bliver smitter med gul feber, kan du opleve livstruende symptomer. De første symptomer på smitte med gul feber, er:
- Feber
- Kulderystelser
- Muskelsmerter
- Kvalme
- Nedsat immunforsvar
Derudover kan der opstå mere alvorlige symptomer, såsom blødningsforstyrrelser og gulsot. Mellem 20 og 50 procent af de personer, som oplever alvorlige symptomer, vil gå bort. Lad dig derfor altid blive vaccineret ved rejser til risikoområder. Klik her, og læs mere om gul feber og den tilhørende vaccine.
Hvad består vaccinen mod gul feber af?
Når modtager en gul feber vaccine, vil den indeholde svækket gul feber vius med en yderst beskyttende effekt. Den svækkede virus giver nemlig livslang beskyttelse efter blot én vaccination.
Hvordan bliver gul feber vaccinen givet?
Vaccinen bliver givet, ligesom ved mange andre vacciner, i skuldermusklen, der strækker sig ned over overarmen. Under vaccinen kan du opleve et lille prik ved indstiksstedet, men det er hurtigt overstået.
Krav om gul feber vaccination i risikoområder
Gul feber er at finde i Afrika, Sydamerika og Mellemamerika. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan være krav om vaccination og officielt certifikat for gul feber ved indrejse i nogle lande – også selvom der ikke er risiko for gul feber i det pågældende land. Det kan gøre sig gældende, hvis du ankommer fra et land, hvor gul feber er at finde – også selvom der er tale om helt korte ophold, såsom transit i en lufthavn.
Hvorfor er der et krav om vaccination mod gul feber?
Disse regler er lavet for at beskytte både den rejsende men også for at undgå smittespredning i de forskellige risikoområder. Der er nemlig mange lande, der ikke er ramt af gul feber, men hvor myggen aedes aegypti, som kan overføre gul feber, er at finde.
Medbring derfor et officielt certifikat som bevis på vaccination mod gul feber, når du rejser til risikoområder – også selvom der ikke er risiko for smitte i dét land, som din rejse går til. Så er du på den sikre side, og du vil ikke blive nægtet indrejse på grund af manglende bevis på vaccination.
Hvilke bivirkninger er der til vaccination mod gul feber?
De hyppigste bivirkninger ved en gul feber vaccine kommer umiddelbart efter injektionen, hvor du kan opleve milde reaktioner ved indstiksstedet, såsom ømhed, rødme og hævelse. Derudover får nogle forbigående hovedpine.
Derudover forekommer feber og almen utilpashed hos mellem en til ti procent. Det er forskelligt fra person til person, hvornår bivirkningerne kommer, men der går normalvis mellem fire og 12 dage efter vaccinationen – dog oftest på dag fem. Det skyldes, at gul feber vaccinen er en levende, svækket virus, og forsinkelsen svarer dermed til inkubationstiden for virus. Andre mere alvorlige bivirkninger er yderst sjældne.
Se listen med risikoområder i Syd- og Mellemamerika samt Afrika
Er du i tvivl, om der er risiko for smitte med gul feber ved din rejsedestination? Så kan du herunder se en liste over samtlige lande, hvor der er enten høj eller lav risiko for smitte med gul feber – det kan være i hele landet eller i visse områder af landet.
Der kan yderligere være krav om vaccination mod gul feber i lande, der ikke er nævnt nedenfor, såfremt du ankommer fra et land med gul feber. Det er derfor vigtigt, at du tjekker op på, i hvilke lande der er risiko for smitte, og hvilke lande der har krav om vaccination før din rejse.
Gul feber i Syd- og Mellemamerika
Lande med lav risiko
Se anbefalede vaccinationer til dit rejsemål
Her på siden kan du blive klogere på, hvilke rejsedestinationer der har en risiko for smitte med gul feber, men hos blivvaccineret kan du finde flere vejledende anbefalinger for vacciner. Uanset om du rejser til Amerika, Afrika, Asien, Australien eller et andet kontinent eller land, kan du tage et kig på vores anbefalinger til diverse rejsedestinationer her.
Gul feber i Afrika
Læs vores rejseråd for en så sikker ferie som muligt
Hos blivvaccineret.dk vil vi gerne sørge for, at du får en så god rejse som muligt. Derfor har vi samlet en lang række af rejseråd, hvor du blandt andet kan læse om, hvad du skal gøre ved:
Derudover kan du blive klogere på alt lige fra rejseforsikring, til hvad du kan medbringe i dit rejseapotek.
Bestil tid til vaccination hos blivvaccineret.dk
Har du ikke fået din gul feber vaccination endnu? Så er det måske på tide. Du skal nemlig være vaccineret senest 10 dage før afrejse, så du er optimalt beskyttet. Hos blivvaccineret.dk kan du nemt bestille en tid online. Når du kommer ind til vaccination hos os, går vi sammen din rejse og vaccinationshistorik igennem, så du er sikker på, at du er beskyttet af de anbefalede vacciner. Derefter kan du blive vaccineret med det samme.